Faderskab

Faderskab

Hvis I er gift
Hvis I er gift, bliver ægtemanden automatisk registreret som barnets far, når barnets fødsel bliver registreret. I får derved fælles forældremyndighed over barnet.
 
Hvis I ikke er gift
Hvis I ikke er gift og ønsker fælles forældremyndighed over jeres barn, skal I senest 14 dage efter fødslen udfylde en omsorgs- og ansvarserklæring om faderskab.
Det gør I digitalt med NemID på borger.dk.

Medmoderskab
Når to kvinder vælger at få et barn sammen, kan medmoderskabet bestemmes inden assisteret reproduktion (kunstig befrugtning). Et registreret medmoderskab giver både barnet og medmoderen en række rettigheder og pligter. Læs mere på borger.dk

Har du ikke NemID, er kirkekontoret naturligvis behjælpelig med vejledning for registrering af faderskab.