Dåb på Fanø

Bestilling af dåb
 
Dåb på Fanø
At stå med sit nyfødte barn i armene er en stor og overvældende oplevelse. Det lille barn er som en underfuld gave, men med til det at blive forældre kan jo også høre bekymringer. Derfor er det så godt, at vi kan gå hen i kirken for både at sige Gud tak for livets under og for samtidigt at bede om hjælp til at klare opgaven. I dåben lægger vi vores barn i Guds hænder, siger ja til trosbekendelsen på barnets vegne, mens Gud velsigner dåbsbarnet og lover at være med det indtil verdens ende.

Når et barn - eller for den sags skyld en voksen – skal døbes, er det altid en glædelig begivenhed, som man med rette kan fejre. Derfor er enhver gudstjeneste med dåb også altid en festlig begivenhed, som mange dåbsfamilier da også markerer med en fest i forbindelse med gudstjenesten.

I Nordby og Sønderho kirke ligger dåben i den første del af gudstjenesten. Vi tænder et dåbslys for dåbsbarnet for symbolsk at markere, at der i dåben tændes et lys, som aldrig brænder ud, ej heller når livet engang slukkes. Det er helt centralt, at hele menigheden tager godt imod dåbsbarnet og dets familie. Det vises blandt andet ved, at menigheden rejser sig op, når barnet bæres ind i kirken under præludiet og ud af kirken under postludiet. Under selve dåben står menigheden også op for at vise sin deltagelse i dåbsbegivenheden. Dåbsbarnet bydes nemlig velkommen i kirkens fællesskab, og derfor hører dåben også rettelig til søndagsgudstjenesten.

Lørdagsdåb i Kirkerne på Fanø
Rundt omkring i landet tilbydes der i stigende grad lørdagsdåb, og det har også smittet af på de forespørgsler på dåbshandlinger, der tilfalder Kirkerne på Fanø. En lørdagsdåb er en lille gudstjeneste, der alene tilrettelægges og afholdes for dåbens skyld. Den er derfor noget kortere end en almindelig søndagsgudstjeneste, men er så også uden den øvrige menigheds deltagelse samt de andre sædvanlige led i gudstjenesten.
 
Der kan være mange gode grunde til at vælge en lørdagsdåb set fra de respektive familiers perspektiv, og det skal selvfølgelig respekteres, men der skal ikke herske tvivl om, at præsterne på Fanø som udgangspunkt altid vil opfordre folk til at lade deres børn døbe ved en almindelig søndagsgudstjeneste, da fællesskabet med menigheden og festligheden omkring dåben kommer tydeligere frem ved en søndagsgudstjeneste end ved en lørdagsdåb.
 
Kirkerne på Fanø tilbyder lørdagsdåb den første lørdag i ulige måneder i begge kirker. Hermed bliver det muligt for vordende dåbsfamilier at planlægge en eventuel lørdagsdåb i god tid og samtidigt muligt for personalet at tilpasse dåbsgudstjenesterne med andre kirkelige handlinger.
 
Skulle der ikke vise sig at være behov for dåbsgudstjeneste senest to uger førend de respektive lørdage, vil disse lørdage tilfalde andre kirkelige handlinger og aktiviteter.

Lørdagsdåb 2018 – Sønderho kirke kl. 11.00 og Nordby kirke kl. 12.00
 
Lørdag den 6. januar
Lørdag den 3. marts
Lørdag den 5. maj
Lørdag den 7. juli
Lørdag den 1. september
Lørdag den 3. november


Dåb generelt

Dåb generelt

Dåb
Hvis du bliver døbt i folkekirken, bliver du automatisk medlem af denne. Der er tradition for at blive døbt som barn, men du kan også blive døbt senere i livet.
 
Barnedåb
Hvis du ønsker at få dit barn døbt, skal du henvende dig til sognepræsten eller kirkekontoret i dit bopælssogn eller ved en anden kirke, du har særlig tilknytning til.
Døbes barnet senest 6 måneder efter fødslen, kan navngivningen ske ved dåben.
Inden dåben har du en samtale med præsten, som gennemgår dåbsritualet og besvarer eventuelle spørgsmål om gudstjenesten, dåben og dens betydning.
Dåben finder oftest sted som en del af den almindelige søndagsgudstjeneste (højmesse). Den kan også foregå ved en særlig dåbsgudstjeneste.

Dåb efter navngivning
Nogle vælger at navngive barnet inden dåben. Det kan f.eks. være, hvis man skal ud at rejse og i den forbindelse har brug for at få lavet et pas til barnet. Det kan også være, hvis dåben først skal finde sted efter barnet er fyldt 6 måneder, som er grænsen for navngivning.

Dåb af større børn
Alle kan blive døbt uafhængig af alder. Større børn i forskellige aldersgrupper bliver hvert år døbt. De fleste tilhører alderskategorien 12-14 år - det vil sige børn, som nærmer sig konfirmationsalderen.
Der er ikke krav til større børn om at gennemgå en oplæring i kristendom, før de kan blive døbt, men mange af de 12-14 årige børn, der vælger at blive døbt forud for konfirmationen, deltager i konfirmationsforberedelsen på lige fod med de konfirmander, der er blevet døbt, mens de var spædbørn.
Dåben af børn, der har deltaget i konfirmationsforberedelse, sker ofte på et tidspunkt kort før konfirmationen, da konfirmationen netop bekræfter dåben.
Dåb af unge i alderen 15-17 år forudsætter, at ikke alene forældrene, men også den unge selv ønsker at blive døbt.
Ved dåb af større børn skal der ligesom ved dåb af spædbørn være mindst to faddere tilstede ved dåben.
 
Dåb af voksne
Hvis du som voksen ønsker at blive døbt, skal du tage kontakt til en præst eller kirkekontoret i dit sogn. Du kan også blive døbt af en anden præst end din sognepræst, hvis præsten er villig til at forestå dåben. Forud for dåben mødes du med præsten og taler dåben igennem. 
Du skal være indstillet på at gennemgå en oplæring i kristendom. Oplæringen sker hos den præst, som døber dig. Omfanget af kristendomsundervisningen afhænger af det kendskab du allerede har til kristendom.
Ved dåb af voksne er der ikke faddere, men i stedet 2 dåbsvidner.
 
Faddere, gudmor/gudfar
Når dit barn skal døbes, skal du vælge mellem to til fem personer, der skal være fadder. Faddere kan være familiemedlemmer eller venner. Det er forældrene, der bestemmer, hvem der skal være faddere.
Du skal oplyse præsten eller kirkekontoret om deres navne og adresser.
En fadder skal selv være døbt med den kristne dåb i folkekirken eller i et andet kristent trossamfund.
Minimumsalderen for en fadder er den sædvanlige konfirmationsalder dvs. 13-14 år. Den præst, som forretter dåben, har dog mulighed for at vurdere, om en "ung fadder" skønnes tilstrækkeligt moden til at stå fadder.
En gudmor eller gudfar er typisk en af fadderne. Ofte er det gudmor eller gudfar, som bærer barnet til dåben, men det er lige så almindeligt, at én af forældrene bærer barnet selv.
Faddere påtager sig en moralsk forpligtelse til at medvirke til dåbsbarnets oplæring i kristendom, hvis forældrene dør, før barnet er blevet voksent.
Juridisk set er der imidlertid hverken rettigheder eller pligter forbundet med at være fadder.