Begravelse - bisættelse

Begravelse - bisættelse

Dødsattest
Efter et dødsfald tilser lægen afdøde og laver en dødsattest. Når lægen digitalt registrerer dødsfaldet, vil begravelsesmyndigheden automatisk få besked. Begravelsesmyndigheden er sognepræsten i det sogn, hvor afdøde havde bopæl. I særlige tilfælde, eller hvis lægen ikke har indberettet dødsfaldet digitalt, skal den, der anmoder om begravelse eller ligbrænding, sørge for, at dødsattesten afleveres til begravelsesmyndighederne.
 
Anmodning om begravelse eller ligbrænding
En afdød skal enten begraves eller brændes. Reglerne gælder for alle, uanset om afdøde var medlem af Folkekirken og uanset afdødes trosretning.

Bedemand
Mange vælger at bruge en bedemand til at tage sig af de praktiske forhold i forbindelse med dødsfaldet, anmodningen, begravelsen eller bisættelsen.
Hvis du vælger at lade en bedemand sende anmodningen om begravelse eller ligbrænding, kræver det, at du udfylder og udleverer en fuldmagt til bedemanden.
Fuldmagten kan du finde på borger.dk.
Du kan frit vælge, hvilken bedemand du ønsker at bruge.
Spørg altid bedemanden om prisen på de forskellige ydelser, før du indgår aftale.
Begravelsesmyndigheden modtager efterfølgende den digitale anmodning.

Det er begravelsesmyndigheden, der afgør, om begravelsen kan gennemføres, sådan som det er ønsket på anmodningen. Hvis den kan det, fremsender begravelsesmyndigheden afgørelsen til din e-boks og underretter Skifteretten om dødsfaldet.
Begravelse eller ligbrænding kan først ske, når afgørelsen fra begravelsesmyndigheden er afleveret til kirkegården eller krematoriet.
Begravelse eller ligbrænding skal normalt ske senest 8 dage efter dødsfaldet (dødsdagen medregnet).

Kirkelig eller borgerlig begravelse
Forskellen mellem en borgerlig eller kirkelig begravelse er, om der medvirker en præst.
Ved en kirkelig begravelse skal du som pårørende henvende dig til den præst, som du gerne vil have skal forestå højtideligheden. Du kan også henvende dig til kirkekontoret i det sogn, hvor højtideligheden skal foregå.
Præsten, som er ansvarlig for handlingens forløb, vil normalt tilbyde en samtale, hvor I taler om ønsker til begravelseshandlingens forløb. Når en præst i folkekirken medvirker, kan begravelseshandlingen enten foregå i kirken eller i et kapel på kirkegården.

Forberedelse
Før en kirkelig begravelse eller bisættelse taler de pårørende med præsten. Ved samtalen forbereder man begravelsen/bisættelsen. Man fortæller præsten om afdøde og vælger salmer. I samtalen kan præsten også tilbyde støtte og sjælesorg.
En kirkelig begravelse eller bisættelse er de pårørendes afsked med den døde og forkyndelsen af det kristne budskab om opstandelse, håb og trøst.
Ved en kirkelig bisættelse eller begravelse bliver der sagt tak for den dødes liv og for alt, hvad andre mennesker fik lov at dele med ham eller hende. Der bliver også sat ord på sorgen over det, de har mistet eller aldrig fik.

Jordpåkastelse
I begge ritualer er jordpåkastelsen central. Præsten kaster tre gange jord på kisten, mens afdøde tiltales med ordene "af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå." De tre håndfulde jord symboliserer bevægelsen: Liv, død og liv.
Begravelsesritualet minder os om det løfte, vi modtog, da vi blev døbt - at Gud er med os i livet, i døden og i livet efter døden.

Legemets opstandelse
Jesus talte om legemets opstandelse, men ikke sådan, at opstandelsen er en verden, der ligner vores. Vi har mange udtryk for, hvor vores døde kommer hen. I himlen, i Guds hænder, i de evige boliger eller i lys. Ligesom vi gør os forskellige forestillinger om gensyn. Det er troen, der giver os disse billeder.
En begravelse afsluttes med, at kisten sænkes i jorden på kirkegården, mens en bisættelse afsluttes med, at kisten køres til krematoriet og senere ved nedsættelsen af urnen.