Sønderho Kirke

Sønderho kirke er bygget i 1782 og er bygningsmæssigt unik. Den er bygget som et smalt langskib med "indbygget" tværskib efter den på stedet traditionelle skik, hvorefter man i takt med befolkningsudviklingen tilbyggede "kviste."

Da sognet i slutningen af 1700-tallet var på sit befolkningsmæssigt højeste, og der efter traditionen skulle være plads til sognets voksne befolkning til gudstjenesterne, byggede man kvistene ind i kirkens grundplan. Derved er kirkens grundplan blevet næsten kvadratisk. Ind i dette rum flyttede man, hvad der kunne bruges fra den kirke, der var blevet brudt ned i begyndelsen af 1782, fordi den var helt ødelagt af bl.a. stigende grundvandsstand. Det vides ikke, hvornår den tidligere kirke er bygget, men præstetavlen er i hvert fald påbegyndt i 1500-tallet med reformationen.

Kirkens gamle inventar, en døbefont fra 1200-tallet, alteret fra 1717, et pulpitur til brug for "fattigfolk og fremmed kram," prædikestolen fra 1661 – den stammer efter sigende fra hospitalskirken i Ribe – og skriftestolen flyttede man ind og passede til. Da vægten i gudstjenesten på dette tidspunkt var flyttet fra altertjenesten til ordets forkyndelse, placeredes prædikestolen nogenlunde midt på sydsiden. Kirken havde fået form som en salskirke. Belysningen var tællelys i mange messinglysearme skænket af søfolk i tidens løb.

Først i 1932 fik kirken som resten af byen elektricitet. Fra eget elektricitetsværk i øvrigt. Alt dette inventar findes stadig i den store kirke, der i dag kan rumme ca. 450 mennesker. Så mange er der hver juleaften, selvom byens faste indbyggertal nu kun er omkring 340.

Til erstatning for det gamle udtjente orgel fra 1904, blev der 1. søndag i advent 2006 indviet et nyt orgel til Sønderho Kirke. Det er bygget af Orgelbyggeriet Bruno Christensen & Sønner, Terkelsbøl, og har 16 stemmer, fordelt på to manualer og pedal - 1072 piber. Med det nye orgel, der er tegnet af arkitekt, Ebbe Lehn Petersen, og intoneret af Peter Christensen, er det lykkedes at skabe et usædvanligt helstøbt instrument, der klangligt såvel som arkitektonisk klæder dette store, smukke kirkerum på fornemmeste vis.

I kirkens nordvestre hjørne er opstillet gravsten fra omkring 1700. De har alle stået eller ligget på kirkegården, men blev placeret inde i kirken omkring 1965 for at forebygge yderligere forvitring. Disse gamle sandstensgravsten fortæller deres part af sognets historie. Der findes stadig meget gamle gravminder på kirkegården.